fredag den 26. december 2014

5 gode Mac genveje du (måske) ikke kender

Det er mange gode grunde til at bruge genvejstaster når du arbejder på din Mac. Du øger for eksempel din produktivitet, da du ikke behøver at flytte hænderne fra tastaturet for at bruge musen.  Samtidige mindsker brugen af genvejstaster risikoen for museskader. 
I dette indlæg kan du læse om 5 gode mac genveje du måske ikke kender.


Aktivering af Spotlight

Ved trykke  CTRL + SPACE kan du aktivere Spotlights søgefelt. Som udgangspunkt er Spotlight rigtigt god til at finde filer på din computer og kan som sådan ses som en slags Google til din Mac. Spotlight er dog også en hurtig genvej til at starte programmer op, uden at skulle bruge musen: 

  • Aktiver spotlight
  • Skriv de første bogstaver i programmets navn
  • Vælg programmet fra søgeforslagene med piletasterne og tryk enter.

Derudover kan Spotlight bruges som en genvej til lommeregnerprogrammet[link].

Genvej til forhåndsvisning

Ved at markere en hvilken som helst fil og trykke på SPACE kan du få vist en forhåndhåndsvisning af filens indhold. Det er en ret smart funktion der gør det muligt hurtigt at danne sig et overblik over filens indholde uden at skulle åbne den i et program.

Genvej til hjælp

Hvis du har brug for hjælp kan du åbner hjælpefunktionen ved at trykke ⌘ + SHIFT + ?

Slet fremad på Mac

Hvis du er tidligere PC bruger savner du måske slet-fremad/delete-forward knappen. For at slette fremad på Mac skal du trykke fn + slette knappen.

Tøm skraldspanden

Brug tastekombinationen ⌘ + Shift + sletteknappen til at tømme skraldespanden, når du har et aktivt Finder vindue.

Læs også
Sådan laver du screenshot eller printscreen på Mac
Sådan laver gennemstregninger i Mail på Mac

Ingen kommentarer:

Send en kommentar