fredag den 26. december 2014

5 gode Mac genveje du (måske) ikke kender

Det er mange gode grunde til at bruge genvejstaster når du arbejder på din Mac. Du øger for eksempel din produktivitet, da du ikke behøver at flytte hænderne fra tastaturet for at bruge musen.  Samtidige mindsker brugen af genvejstaster risikoen for museskader. 
I dette indlæg kan du læse om 5 gode mac genveje du måske ikke kender.


Aktivering af Spotlight

Ved trykke  CTRL + SPACE kan du aktivere Spotlights søgefelt. Som udgangspunkt er Spotlight rigtigt god til at finde filer på din computer og kan som sådan ses som en slags Google til din Mac. Spotlight er dog også en hurtig genvej til at starte programmer op, uden at skulle bruge musen: 

  • Aktiver spotlight
  • Skriv de første bogstaver i programmets navn
  • Vælg programmet fra søgeforslagene med piletasterne og tryk enter.

Derudover kan Spotlight bruges som en genvej til lommeregnerprogrammet[link].

Genvej til forhåndsvisning

Ved at markere en hvilken som helst fil og trykke på SPACE kan du få vist en forhåndhåndsvisning af filens indhold. Det er en ret smart funktion der gør det muligt hurtigt at danne sig et overblik over filens indholde uden at skulle åbne den i et program.

Genvej til hjælp

Hvis du har brug for hjælp kan du åbner hjælpefunktionen ved at trykke ⌘ + SHIFT + ?

Slet fremad på Mac

Hvis du er tidligere PC bruger savner du måske slet-fremad/delete-forward knappen. For at slette fremad på Mac skal du trykke fn + slette knappen.

Tøm skraldspanden

Brug tastekombinationen ⌘ + Shift + sletteknappen til at tømme skraldespanden, når du har et aktivt Finder vindue.

Læs også
Sådan laver du screenshot eller printscreen på Mac
Sådan laver gennemstregninger i Mail på Mac

onsdag den 10. december 2014

Gratis e-bøger i december

Selvom du måske foretrækker at læse i en rigtig bog af papir, har ebøger mange fordele.  En ebog er for eksempel langt nemmere at opbevare og transportere, da den jo i princippet ikke fylder mere end din iPhone eller iPad. 

I december måned er mange forlag og ebogsudbydere i gavehumør og tilbyder gratis download af ebøger. Her er en kort oversigt over nogle af mulighederne for download af gratis ebøger.

Riidr

Hos Riidr kan du i december måned downloade Helle Helles Det burde skrives i datid eller Jesper Steins Bye Bye Blackbird. Det eneste det kræver er du oprette en profil. Selvom Riidr har deres egen e-bogsapp, kan du også bruge din foretrukne ebogslæser.

Politikens Forlag

Abonnenter på Politikens Forlags ebogs kan hver søndag i advent downloade en gratis e-bog. E-bogen er dog kun tilgængelige for download mellem 10 og 14. Læs mere om hvordan du tilmelder dig nyhedsbrevet her

Gyldendal Family

Gyldendal Family kører en julekalender hvor man hver dag kan downloade en gratis ebog. Som navnet antyder henvender bøgerne sig mest til de yngre læsere og deres forældre. Hold øje med Gyldendal Family's facebookside hvor dagens e-bog bliver offentliggjort.

tirsdag den 9. december 2014

3 julegaveideer til din iPhone

Tiden flyver og idag er der kun 20 dage til juleaften. Har du ikke fået ordnet alle dine julegaveindkøb endnu er her tre bud på julegaver til iPhone-ejeren der har alt.


LONG LIFE MILK - bærbar oplader/Powerbank

Long Life Milk er en mobiloplader/powerbank der udformet som en mælkekarton


Med denne bærbare oplader har du atid mulighed for at oplade din iPhone også selvom du ikke er i nærheden af et strømstik. Opladeren er udformet som en mælkekarton og kan give din telefon en fuld opladning. Køb den her.


BioLite CampStove

BioLite CampStove er et stormkøkken som du bruge til at lade din iPhone med

Hvis man er et friluftsmenneske kan det være det være en stor udfordring at få opladt sin iPhone, når man er på tur. Med BioLite CampStove kan oplade dit iDevice mens du laver mad. Brænderen er grundlæggende et stormkøkken, der bruger små grene som brændstof.  Brænderen har dog den smarte funktion at den kan omdanne en del af varme til elektricitet.  Via at USB-stik kan elektriciteten bruges til opladning af din iPhone eller iPad. BioLite CampStove kan købes hos Spejdersport hvor prisen er 1399.



Koubachi - Plante sensor



Er du type der altid slår dine potteplanter ihjel? Så er der hjælpe at hente med Koubachi plante sensoren. Via en app på din iPhone kan du overvåge om potteplantens jord har den rette fugtighed, om planten får nok lys og den rette temperatur. iPhone app'en indeholder også et planteleksikon med oplysninger om mange forskellige planter. Køb plantesenoren her

mandag den 24. november 2014

3 julegave ideer til din iPad

I dag er der kun en måned til juleaften. ar du ikke allerede ordnet julegaveindkøbene er her lidt inspiration til hvordan du kan forkæle dine æbleprodukter.


Night Cable

iPad'ens ladekabel er ikke særligt langt og gør det svært at arbejde på ipad'en mens den lader. Derfor kan det være en god ide at investere i et ekstra langt ladekabel. Det 3 meter lange Night Cable dækker   nok de flestes længdemæssige behov. Uden længden har kablet den smarte feature at det er forsynet med en tung knude, der forhindrer kablet i at glide ned fra natbordet eller sofaen når det ikke sidder i dit iDivice. Night Cable fåes hos Granny Smith.
Julegaveide: Night Cable er et 3 meter langt ladekabel til ipad og iPhone

Fahrer Agent

Tyske Fahrer har lavet den perfekte iPad-cykeltaske, der kan monteres direkte på cykelstangen. Cykeltasken leveres med en skuderrem og er lavet af genbrugsmaterialer.

Fahrer Agent er en ipadcykeltaske

Incase Origami Workstation

Med et fysisk keyboard er Ipad'en et rigtig godt alternativ til en bærbarcomputer. Et godt og noget overset bud på et keyboard til iPad'en er Apples eget trådløse keyboard. Incase Origami Workstation er er keyboardcover, der beskytter dit Apple keyboard under transport og fungerer som ipadholder når keyboardet er i brug.


tirsdag den 21. oktober 2014

Flyt indhold mellem Android og iPhone uden problemer

For mange mennesker er den største hindring for at skifte mellem Android og iOS udfordringen med at flytte indhold fra den ene platform til den anden. Oftest har man samlet en større mængde af billeder, musik, dokumenter, kontaktoplysninger og apps på sin telefon. Det kan således virke som en uoverskuelig opgaver at få overført alle disse ting til et ny platform.

For at gøre skiftet lettere har Apple lanceret en guide der forklarer hvordan man flytter billeder, fotos, musik, dokumenter m. m. fra Android til iPhone.

Ønsker man at foretage skiftet den anden vej har Google også lavet en guide der hjælper dig med at gøre skiftet fra iPad og iPhone så smertefrit som muligt.

torsdag den 16. oktober 2014

Er din Mac kompatibel med den nye version af OS X Yosemite?

Den nye version Mac computernes styressystem OS X Yosemite er (næsten) klar til download. Ifølge Apple er følgende Mac-modeller kompatible med det nye styresystem:

  • Mac (Mid 2007 eller nyere)
  • MacBook (Late 2008 Aluminum, eller Primo 2009 eller nyere)
  • MacBook Pro (Mid/Late 2007 eller nyere)
  • MacBook Air (Late 2008 eller nyere)
  • Mac mini (Primo 2009 eller nyere)
  • Mac Pro (Primo 2008 eller nyere)
  • Xserve (Primo 2009)
Klik på -ikonet og vælge om denne mac for at finde ud af din mac-model
    Hvis du er i tvivl om hvilken Mac-model du har, kan du finde ud af det ved at klikke på -ikonet øverst i venstre hjørne og vælge "Om denne Mac" og derefter "Flere oplysninger...".

    Selvom din Mac er på listen over kompatible modeller, skal du være opmærksom på din maskine også skal opfylde følgende generelle krav:


    • OS X version 10.6.8 eller senere
    • 2GB hukommelse
    • 8GB ledige plad på harddisken

    tirsdag den 7. oktober 2014

    Brug spotlight som lommeregner på Mac

    OSXs indbyggede søgefunktioner kan andet end finde filer

    Når jeg sidder og arbejder på min Macbook, har jeg tit brug for at lave en hurtigt udregning. Jeg kunne vælge at bruge lommeregnerapp'en på min telefon eller computerens lommeregnerprogram. Den hurtigste løsning er dog i langt de fleste tilfælde at bruge søgefunktionen Spotlight.

    Sådan gør du


    1. Aktiver Spotligtsøgefeltet, enten ved at trykke 'ctrl' + mellemrumstast eller klikke på forstørrelsesglas-ikonet 
    2. Skriv regnestykket i søgefelt
    3. Resultatet vises første hit i søgeresultaterne og klikker du på det åbnes lommeregner-programmet.

    Et lille skærmudsnit der viser hvordan man bruger spotlight som lommeregner


    P.S. Tricket kan også benyttes i Googles søgemaskine

    mandag den 6. oktober 2014

    Indstil Duckduckgo som Safaris standardsøgemaskine

    Med 7.1 opdateringen til Safari til Mac har man nu fået mulighed for, at vælge DuckDuckGo som standardsøgemaskine.  DuckduckGo er en søgemaskine der efter eget udsagn ikke indsamler og deler personlige informationer. Søgemaskinen er derfor et godt alternativ hvis man ikke ønsker at Google skal vide alt for meget om en.

    Standardsøgemaskinen er den søgemaskine, der bliver brugt når du indtaster et søgeord i Safaris adressefelt.

    Du kan tilgå Safaris adressefelt ved at bruge musen eller mac genvejen:  ⌘ + L

    Du kan nu vælge DuckDuckGo som din standardsøgemaskine i Safari

    Sådan ændrer du standardsøgemaskinen i Safari 7.1


    1. Tryk '⌘' + ',' for at åbne Safaris indstillinger
    2. Vælg fanen 'Generelt'
    3. Vælg din favorit søgemaskine i dropdown menuen 'Standardsøgeprogram'


    onsdag den 1. oktober 2014

    Ugenumre på iPad og iPhone

    Lige siden introduktionen af den første iPhone, har mange brugere bandet over de manglende ugenumre i kalenderen. Med introduktionen af iOS8, rådes der nu langt om længe bod på denne mangel. 

    Hidtil har man som, iphone- eller ipadbruger været henvist til at benytte sig af tredjepartsløsninger, når man ønskede ugenumre i sin kalender. Nu kræver det blot at man har en iOS8 kompatibel enhed og slår ugenumrene til under indstillinger. 

    Sådan slår du ugenumre til på ipad og iphone

    1. åben indstillinger
    2. Tryk på E-mail, kontakter, kalendere
    3. Scroll ned til menu gruppen kalender og tryk på ugenumre
    4. Tillykke du har nu fået ugenumre i din kalender

    mandag den 15. september 2014

    Sådan fjerner du det gratis U2 album fra Itunes

    Jeg har tidligere skrevet om det gratis U2 album "Songs of Innocence", der blev givet som en gave til alle Itunesbrugere. Visse brugere har dog mest af alt opfattet gaven som en hadegave og har været stærkt utilfredse med at "Songs of Innocence" pludseligt optrådte deres musiksamling. 

    Apple har nu oprettet en hjælpeside, der beskriver hvordan du fjerner det forhadte U2 album fra dine iTunesbiblioteker og købsliste.

    Proceduren er dog enkel:


    1. Gå ind på http://itunes.com/soi-remove
    2. Klik på Remove Album for at bekræfte at du vil fjerne albummet fra din konto
    3. Log ind med det AppleId du bruger til indkøb i iTunes Store
    4. Herefter vil du se en meddelelse der bekræftet at U2 albummet er fjernet fra din konto.
    Hvis du har downloadet albummet til din computer eller til musikapp'en på din iphone, ipod eller ipad, skal du slette det manuelt.

    tirsdag den 9. september 2014

    Gratis U2 album til alle iTunes kunder

    Alle iTunes mere end 500 milioner kunder kan nu kvit og frit downloade U2's første studie album i 5 år. Denne nyhed blev afsløret i forbindelse med Apples iPhone event, hvor Apples CEO kaldte det "det største album release nogensinde".

    Det eneste du skal gøre for at få fat U2 albummet "Songs of Innocence" er, at finde det i iTunes og trykke på download knappen. Er du ikke iTunes kunde endnu, skal du blotte oprette dig som kunde og albummet vil herefter være klar til download.

    Er du den type der helst vil have en fysisk udgave af albummet, må du vente helt til den 13. oktober, hvor de fysiske album sendes på gaden verden over. Så har du til gengæld også mulighed for at få fingre i et dobbelt album, der indeholder akustiske udgaver af numrene samt fire ekstra numre: Lucifer's Hands, The Crystal Ballroom, The Troubles (Alternative version) and Sleep Like a Baby Tonight (Alternative Perspective Mix by Tchad Blake).

    For mere info se u2.com

    Priser på de nye iPhone 6 og iWatch

    I følge Ekstrabladet, kommer prisen på den nye iPhone til at ligge på et sted mellem 5.200 kroner for den billigste på model på 16 gb og 7.500 kroner for den dyreste model på 128gb. I Ekstrabladets arktikel linkes der til den danske del af Apple store, der dog i skrivende stund er ved at blive opdateret.

    Der er endnu ikke offentliggjort nogen pris på iWatch, der kommer til foråret, men Ekstrabladet gætter på at prisen blive 2.500 eller mere.

    Den nye iphone kommer denne gang i to modeller: iPhone 6 med 4,7 tommers skærm og iPhone 6 plus med 5,5 tommers skærm. Begge modeller kommer i en 16, 64 og 128 gb udgave og du har mulighed for at vælge mellem farverne guld, sølv og grå.

    onsdag den 3. september 2014

    Sådan laver du screenshot eller printscreen på Mac

    Fra Window kender du sikkert "print screen"-knappen, der tager et billede af din computers aktuelle skærmbillede og lægger den i udklipsholderen. 

    På Mac findes der ikke en didikeret "print screen"-knap, du skal i stedet benytte et sæt af genvejstaster eller genveje. Til gengæld har du flere forskellige muligheder for at lave screenshots.



    De tre genveje til screenshot på Mac

    • For at tage et billede af hele dit skærmbillede skal trykke ⌘ + ⇧+ 3
    • For at tage et billede af et udsnit af dit skærmbillede, skal du trykke  ⌘ + ⇧+ 4
    • For at tage et billede af et specifikt vindue skal du trykke ⌘ + ⇧+ 4 + Mellemrumstast 

    Hvor gemmes screenshot'et?

    Når du har lavet et screenshot bliver det som standard gemt som en billede fil på dit skrivebord. Har du Dropbox installeret, kan du vælge at screenshot'et  skal gemmes i en særlig dropbox-mappe istedet for dit skrivebord. Fordelen ved at gemme screenshot'et i din dropbox er at det giver mulighed for hurtigt dele det online med et unikt link.


    Screenshots med programmet Skærmbillede

    Programmet Skærmbillede er et hjælpeprogram, der gør stort set det samme som ovennævnte screen shot genveje. Fordelen ved at bruge "Skærmbillede"-programmet er at du selv kan bestemme hvor du vil gemme dit skærmbillede og at du også kan bruge selvudløser-funktionen til at tage et screenshot. Selvudløser-funktionen tager et screen shot med 10 sekunders forsinkelse.

    Genveje når programmet Skærmbillede er åbent

    Tag udsnit af skærmbilledet:  shift + ⌘ + A
    Tag et valgfrit vindue: shift + ⌘ + W
    Tag hele skærmen: ⌘ + Z
    Brug selvudløser: shift + ⌘ + Z


    tirsdag den 2. september 2014

    Sådan laver du gennemstregninger i Mail på Mac


    På mac findes der desværre ingen universelle genvejstaster, til at lave gennemstregninger i en tekst. Hvis du vil lave en overstregning i en tekst er du nødt til at åbne menuen “Tekster” og vælge overstregning.

    Sådan gør du

    1. Marker den tekst du vil gennemstrege
    2. Tryk på ⌘ og t for at åbne menuen “tekster”
    3. Klik på gennemstregnings ikonet


    Sådan taster du et æblelogo() på mac

    Det er faktisk meget simpelt at "skrive" Apples berømte æblelogo på en mac.  Du skal skal blot trykke  ⌥ (alt) og $ samtidigt, så får du et flot -logo.