fredag den 9. januar 2015

Sådan lukker du programmer på mac rigtigt

I modsætning til et Windowsprogram lukkes et Mac program ikke ned, når man har lukket alle programmets vinduer. Det kan godt være lidt forvirrende for dig der lige har taget springet fra PC til MAC.

Almindelig lukning af et program


Den nemmest måde at lukke et program på Mac er ved at bruge genvejstasterne:

⌘ + Q

Hvis du bare vil lukke det aktive vindue kan du bruge genvejstasterne:

⌘ + W

Alternativt kan man lukke programmet fra menulinjen. Klik på det menupunkt i menulinjen, der bærer programmets navn og vælg “Slut [programmets navn].

Endelige kan man lukke programmet ved at højreklikke på programmets ikon i docken og dernæst vælge “slut”.


Lukning af et program der ikke ‘svarer’


Sommetider kan man være uheldig at et program fryser eller ikke ‘svarer’. I disse tilfælde kan det være nødvendigt, at foretage en tvungen lukning af det pågældende program.  Tvungen lukning hedder i Apple terminologi “at afbryde et program”. Du skal dog være opmærksom på at du risikerer at miste al data du ikke har gemt når du afbryder et program.

Den hurtigste måde at afbryde eller lukke et program der ikke svarer er at åbne vinduet “Afbryd” med genvejstasterne:

⌘ + alt + esc

I vinduet “afbryd” vælger du derefter det program du ønsker at afbryde og klikker “Afbryd”. 

“Afbryd” vinduet kan også åbnes fra menulinjen. Dette kræver dog at du skifter væk fra det program der er “ikke svarer” og vælger “Afbryd” fra -menupunktet.


Du kan også afbryde et program via docken. Dette gøres ved holde ctrl + alt tasterne nede mens man klikke på programmets ikon. Herefter vælges “Afbryd” fra den valgte menu.

1 kommentar:

  1. Hej
    En genvej til at lukke mac med.
    Jeg har Capitan på min mac og kan ikke finde en genvej til at lukke den ned, ikke logge af.
    Har prøvet ctrl+alt+cmd+ skub ud eller afbrud knappen. De virker ikke, sætter den kun på vageblus.
    Håber du kan hjælp
    Mvh Poul

    SvarSlet